Forside - Selskabsøerne - Tahitipolynesien - Samoa - Samoa II - Skipperøerne
Bora Bora - Fiji - Sydhavet - Sydøst Asien - Cuba - Costa Rica - Grønland


Øriget hér er fyldt af smuk natur og smukke folk! Man forstår ikke, hvordan det er
muligt at holde alt så postkortklart selv efter altødelæggende cykloner, eller uden
at tage det ind om natten og pakke det ned under den gennemblødte regntid





Mytteri på HMS Bounty
Efter mytteriet vendte Fletcher Christian tilbage til sømændenes paradis - Tahiti.
Admiralitetet kendte dog øen godt, her var ikke længere sikkert. Efter et forgæves
forsøg på kolonisere Tubuaiøerne, foretog mytteristerne et sidste togt. Første punkt
var festen: Der skulle kvinder til at etablere et nyt samfund langt fra civilisationen,
og efter en våd fest ombord på Bounty, sov flere polynesere rusen ud under
dækket, de sov stadig, da skibet næste morgen lydløst satte sejl og gled ud af
lagunen. Bortført! - en Tahitianerinde opdagede, hvad der var sket og sprang over
bord ikke langt fra atollen Tetiaroa (der senere blev købt af  Fletcher Christian
alias Marlon Brando)



Bounty og hendes blandede besætning begyndte nu en lang rejse ind i næsten ukendt farvand,
rejsen førte gennem Cookøerne og Tongaøerne, her så man engelsk kvæg, og Fletcher
Christian vidste da, at Cook måtte have været dér, og stedet var altså usikkert. Først i 1790
endte rejsen på bunden af Bounty Bay ved Pitcairnøen.


I mellemtiden var Bligh endelig og helt utroligt nået til Coupang på Timor (en af Sundaøerne
i det nuværende Indonesien) Bligh var nu på vej hjem til England, og de sømænd, der var
blevet på Tahiti, havde kun begrænset tid før de ville ende i boksen på dækket af H.M.S
Pandora, der efter lang forgæves søgen after Fletcher Christian, selv endte på bunden
af koralhavet ved Australiens Great Barrier Reef














Har du en mening: sunewendelboe@hotmail.com

Forside - Selskabsøerne - Tahitipolynesien - Samoa - Samoa II - Skipperøerne
Bora Bora - Fiji - Sydhavet - Sydøst Asien - Cuba - Costa Rica - Grønland